Endelig er vi kommet til semifinalen! Og mens familien Abdol-Hamid i sidste uge vandt den afgørende dyst og dermed gik direkte i finalen, er det i dag de meget forskellige familier, Rosenkilde og Farsinsen, der er i direkte kamp om den sidste finaleplads. De to familier skal konkurrere i at lave David Johansens familiemiddag og Hannah Grants yndlingsdesserter. Hos familien Farsinsen er især Thomas bange for at gentage sidste uges brøler og igen servere råt kød for hans store idol; Michelinkokken David Johansen. Mens mor og far Rosenkilde trækker voksenkortet og trumfer en beslutning igennem, der ikke nødvendigvis viser sig at være den rigtige.