Du skal være helt skarp, have styr på din økonomi og sælge din ide overbevisende, hvis løverne skal investere deres egne penge i din forretning. I programserien Løvens Hule sidder 5 pengestærke serie-investorer klar til at investere millioner af kroner i danske iværksættere, som er på vej til at forvandle deres ideer til succesfulde virksomheder. Løverne er; IT-entreprenør og serie-investor Jesper Buch, rengørings-boss og super-iværksætter Birgit Aaby, erhvervsmand og brandguru Christian Stadil, IT-investor og jurist Tommy Ahlers og tøj-designer Ilse Jacobsen.